Mogens Vad
Investeringsdirektør og partner i Amber Asset Management. Efter en merkantil uddannelse fra ØK gik Mogens Vad over i finanssektoren, hvor han siden har bestredet en række ledende stillinger i førende nordiske banker. Han har senest været porteføljemanager i Gudme Raaschou og har tidligere været president i Handelsbanken Markets Securities Inc. i New York og i Carnegie Inc. New York.
Morten Gregersen
Adm. direktør og partner i Amber Asset Management. Morten Gregersens uddannelsesmæssige baggrund rummer er en cand. merc., ligesom han også har den officielle finansanalytikeruddannelse suppleret med MBA-studier i USA. Han har senest været porteføljemanager i Gudme Raaschou, mens tidligere ansættelser har været hos Nordic Partners Inc. i New York og hos Handelsbanken Markets Securities Inc. i New York.
Rasmus Cederholm
Porteføljeforvalter og partner i Amber Asset Management. Efter sin cand. merc.-uddannelse kom Rasmus Cederholm til Gudme Raaschou, hvor han bl.a. arbejde som porteføljemanager tæt sammen med Mogens Vad og Morten Gregersen, hvor den investeringsforening, de var ansvarlige for, Gudme Raaschou Nordic Alpha, på tre år fordoblede investorernes penge.
Christian Neble Hansen
Assisterende porteføljeforvalter i Amber Fondsmæglerselskab A/S. Efter sin cand. merc.fir.-uddannelse kom Christian til Amber, hvor han arbejder tæt sammen med Mogens Vad, Morten Gregersen og Rasmus Cederholm i den daglige porteføljestyring.
Statsministeren har ved flere lejligheder karakteriseret aktiemarkedet som ”hysterisk” og konstaterede i sidste uge at ”Så længe hystaderne i finanssektoren bare løber rundt og skader sig selv, så fred være med det. Problemet er, at det kan spille over i realøkonomien”.
Står det virkelig så galt til? Fremmedordbogen forklarer hysteri som: ”en psykisk betinget forstyrrelse med voldsomme reaktioner på indtryk, ofte ledsaget af funktionsforstyrrelser i hjerte, tarm osv.”. Det er med andre ord det tunge skyts, som er blevet taget i anvendelse af Statsministeren når sammenhængen mellem markeder og økonomi skal forklares.
Aktiemarkedet er unægtelig en nervøs størrelse: en fintfølende vægt, som minut for minut forsøger at veje udsigterne for fremtidig indtjening og den pris man er villig til at betale for den. Der er heller ingen tvivl om at den seneste tids udvikling har været usædvanlig, urovækkende og tydeligvis afspejler en markant forøgelse af risikopræmien på aktier som aktiv-klasse. Men samtidig har aktiemarkedet udfyldt rollen som markør: der er næppe tvivl om at det netop er de voldsomme kursfald, som nu har tvunget politikere og centralbanker til at reagere markant og i de fleste tilfælde overbevisende i forhold til bankkrisen.
Men hysterisk kan man næppe kalde det. Aktiemarkedets reaktioner afspejler en stadig forværring af de økonomiske udsigter gennem de seneste 18 måneder, startende med en krise i dele af det amerikanske kreditmarked som siden har spredt sig som ringe i vandet og nu via en omfattende global bankkrise materialiserer sig som den mest markante globale økonomiske krise siden 2. verdenskrig.
Erkendelse er jo som bekendt en svær ting og skift i opfattelse kan være markant. Ved starten af 2008 var konsensus opfattelsen fortsat at global økonomi sandsynligvis kunne klare en svag amerikansk økonomi uden større problemer og så sent som for få måneder siden rapporterede de fleste danske virksomheder at deres største problem var mangel på arbejdskraft. Skiftet til akut krise har med andre ord været meget pludselig og usikkerheden om fremtiden er netop nu på sit hidtil højeste.
De markante skift i opfattelse indikerer at vi formodentlig snart har overstået de mest ubehagelige dele af den økonomiske krise – på aktiemarkedet vel at mærke. Der er næppe mange investorer tilbage som ikke forventer markante negative realøkonomiske nyheder i de kommende kvartaler. Der er med andre ord formodentlig plads til et ikke ubetydeligt ”lettelsens suk” i takt med at det markederne har været bange for og har haft svært ved at kvantificere rent faktisk materialiserer sig som rædselsfulde økonomiske nyheder, nedjusteringer fra selskaberne og skuffende regnskaber.
Der er imidlertid ingen tvivl om at vi i et langt stykke tid skal leve med de realøkonomiske effekter som en global bankkrise kommer til at udløse. Før de seneste måneders meget voldsomme begivenheder var arbejdsløsheden på globalt plan allerede begyndt at stige. Læg dertil et tilfrosset lånemarked og høj gældsætning, så er ingredienserne til en længerevarende og relativ dyb økonomisk nedtur på plads.
Hvor det i dag virker som om aktiemarkedet er nået meget langt i erkendelse af usikkerhed og økonomisk risiko på kort sigt mangler der formodentlig stadig en erkendelse af at Piet Heins ord ”Ting tager Tid” stadig gælder. Så længe arbejdsløsheden er på en stigende trend og den globale konjunkturcyklus ligger underdrejet får aktier svært ved at levere stabile, positive afkast.
Den voldsomme erkendelsesproces, som er foregået over kort tid efterlader imidlertid et landskab, hvor investorer allerede nu kan begynde at kigge på de enkelte selskabers indtjeningsevne og prisskiltet som følger med – der er absolut slagtilbud på hylderne. Man må blot ikke hænge sin hat på hjælp fra den underliggende økonomi i overskuelig fremtid – her skal effekterne, som hystaderne har været nervøse for først til at vise sig for alvor.
Skriv en kommentar